De sunde relationer
De gode fællesskaber, hvor vi hver især har vores plads, og hvor vi er respekteret og værdsat for den vi er, de er alfa og omega for vores sundhed. Faktisk er det lige så vigtigt, at pleje ens nære relationer på linje med at man træner kroppen med fysisk aktivitet, begge dele er lige vigtige for menneskets trivsel. Så vil du gerne gøre noget godt for dig selv, så husk at være social, husk at træne kroppen, spis sundt og sov godt, så har du nogle gode kort på hånden, og du vil have overskud og glæde. Det vil være nemmere for dig at komme igennem din travle hverdag, simpelthen fordi du har nogle indbyggede daglige vaner og rutiner, der er med til at understøtte det gode liv. Det kræver en bevidst indsats fra din side, vi ved jo, at der kommer ingenting ud af ingenting, så du må op af sofaen og se at komme i gang med at få etableret de gode vaner.
Comments by Nikolai Pilgaard