Hvor meget tit brugte man ikke ved ens skolebord i folkeskolen i ti år og for nogle mere eller mindre?

Det var ens faste holdeplads, og det kunne være træls alt efter, om man skulle bruge den som underlag til skolestof, man ikke havde forstand på, men havde man en hyggetime, så var det rart at have en ven til at have ved siden af.

Dette galt dog, hvis man havde et dobbeltbord, for ellers måtte man slå et par enkeltborde sammen.

Dem kunne man så sætte i formationer, og nogle gange valgte underviseren det (ens klasselærer), mens man nogle gange kunne være heldig selv at bestemme.

Hvis man var uartig, så ridsede man i bordet, eller man satte tyggegummi under det, og det havde man egentlig ikke dårlig samvittighed over, for man kunne se, at der var mange andre, der havde gjort det før en, så man bidrog bare egentlig til samlingen.

Skoleborde er bare bedre nu

Hvis man ser på de moderne skoleborde, så er de både bedre at sidde ved, og så har de et flottere design, som der virkelig er kælet for at skabe flotte detaljer til.

Den slags så man ikke i gamle dage, hvor man som barn bare skulle være glad for, at man overhovedet fik en plads, og var man den første til at få et nyt bord – som der lignede alle de andre – så var man næsten en konge i klassen over at få lov til at sidde ved noget nyt.

Der er heldigvis kommet mere fokus på, at undervisningen skal være god på alle parametre, og det gælder blandt andet, at man har et godt indeklima på alle forskellige områder.

Det skal være en god oplevelse, som man får ved at være i skole, og man kan heldigvis se, at det er noget, som der er blevet sat større fokus på gennem tiden.

Man kan misunde de børn, der går i folkeskole nu, hvor meget bedre de har det, men det er trods alt godt, at der er sket en bedre udvikling med alt fra skoleborde til bedre undervisere.